Tilmeld jeres fællesskab Klimahandledagen og få tilsendt materialer og indhold, der klæder jer på til at deltage
d. 27. april 2023
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Inspiration til klimahandlinger
Mad og fællesmiddag
Rundt om et måltid mad kan vi samle vores drømme om en grønnere hverdag og sammen hjælpe hinanden i gang med den. Vi kan lære hinanden bedre at kende, dele håb og ideer, og sammen finde ud af, hvad vi kan gøre. Og så kan vi inspirere hinanden med måltidet i sig selv. Inspireres til at spise grønnere, udforske det grønne køkken og dele erfaringer og oplevelser derfra med hinanden.
Derfor giver det mening
Tusindvis af danskere spiste sammen til grønne fællesmiddage og i klimavenlige kantiner sidste Klimahandledag, og mange steder er det gået hen og blevet en tradition.
Middagene har bragt en masse gode samtaler og idéer med sig: nogen har hjulpet hinanden med at gøre deres haver vilde, delt grønne opskriftssamlinger, lavet bæredygtige julefester, startet delebilsordninger, deleskabe på villaveje – og meget, meget mere.
Og det er vigtigt.
For når vi taler om bæredygtighed og klima bliver mange af os opgivende: hvad nytter det overhovedet? Men fat mod. Det nytter. Og når vi bliver flere, batter det for alvor!
At fremstille et måltid mad og dele det med andre - den gavmildhed, der ligger i det, særligt når vi også inviterer nogle, vi ikke kender – det er noget af det mest menneskelige, jeg kan komme i tanke om. Måske handler det at være menneske om, gennem livet, at udvikle sit værtskab i verden; om at være kilde til lys i nogle andre menneskers liv.
Claus Meyer om Grønne Fællesmiddage.
Inspiration til handlinger
Ved at samles om et måltid kan vi samle vores drømme om en grønnere hverdag og sammen hjælpe hinanden i gang mod den.
Som vært for en grøn fællesmiddag hjælper vi dig på vej med et samtalespil og grønne opskrifter, så du kan lære dine naboer, familie eller lokalforening (endnu bedre) at kende og tage de første skridt mod at handle på klimaet i fællesskab.
Brug Klimahandledagen som anledning til at spise grønt i kantinen, hvor I alligevel skal spise den dag: prik til køkkenchefen, ledelsen eller en kollega, der vil hjælpe med, at få det til at ske.
Måske gør I det allerede? Så brug Klimahandledagen til at fremhæve det, og tag en samtale om grøn mad med hjælp fra vores Samtalespil – og inspirer hinanden til at inspirere andre!
Ved at gå sammen i fødevarefællesskaber om at købe lokale og sæsonbaserede fødevarer direkte fra fødevareproducenter, kan man få højere kvalitet – og reducere CO2-udledningen.
I København åbnede Københavns Fødevarefællesskab deres først afdeling i 2008. I dag er der ni afdelinger fordelt rundt i hovedstaden. KBHFF er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening.
Hvis I er flere der ønsker et fødevarefællesskab, så tag kontakt til jeres lokale gårde og tal med dem om, hvad der er muligt og indgå nogle realistiske aftaler om mængder. Økoskabet er et eksempel på en løsning, hvor man kan få stillet et skab op, hvortil en lokal producent leverer de grøntsager, man bestiller.
Kontakt Helle for mere info:
Natur og have
Vores haver er forbundet med store følelser. Haven kan føles som en forlængelse af vores hjem og dermed en forlængelse af os. Mange føler, at haven viser hvem vi er og der er tradition for, at den skal være velpasset, struktureret og ikke rodet til med nedfaldne blade og vildtvoksende ukrudt. Men haven er også der, hvor vi som haveejere har mulighed for at give plads tilbage til naturen, ved at give slip på kontrollen, og på gamle vaner.
Derudover er skovplantning og andre beplantninger både godt for klimaet og biodiversiteten. Her kan vi gå sammen om at skabe naturprojekter i lokalområdet.
Derfor giver det mening
Træer er en af de mest effektive metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren. Alle træer gør en forskel, og jo flere jo bedre. Derfor er skovplantning en vigtig klimahandling, og selv den mindste skov tæller.
På samme måde har kvaset i haven en stor effekt på CO2-udledningen. Den måde, mange holder have på i dag, er hverken god for biodiversiteten eller klimaet. Når havens blade, kviste og ukrudt køres væk eller brændes, frigives der unødig CO2. Ved at droppe begrebet "haveaffald" og i stedet lave hegn eller bunker af kvas, sparer I både turen til genbrugspladsen, hjælper dyr og insekter og lagrer CO2.
Hvis alle gik all-in og lærte at håndtere fx grene og kvas i egen have, kunne vi ifølge mine beregninger lagre godt 600.000 ton CO2 om året
Per Gundersen, Professor i skovøkologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Ifølge professor fra Københavns Universitet, Per Gundersen, har han dermed reduceret sin haves CO2 aftryk med 6 tons simpelthen ved ikke at fjerne blade, kviste og andet plantemateriale fra matriklen Læs mere her
Inspiration til handlinger
Hvorfor bruge brændstof på at køre dit haveafklip væk, når du kan bygge et kvashegn af det og dermed både danne hjem for naturens små dyr og oplagre CO2?
Gå sammen med dine naboer, dit bibliotek, din grundejerforening eller andet og brug Klimahandledagen til at lave et flot kvashegn sammen. Har du en have, hvor du gerne vil have kvashegnet, kan du bruge dit nabolags Grønne Nabofællesskabs Facebook-gruppe til at invitere folk til at komme forbi med deres kvas.
Har du kvas, men mangler et sted til det, kan du kontakte din grundejerforening, dit lokale bibliotek, din kirke, skole, kolonihaveforening eller andet. Med et kvas-samskudsgilde kan I bygge et stort, flot kvashegn sammen på et fællesareal.
Plant små skove i jeres lokalområde. Ideen med miniskove stammer fra Japan, hvorfra de også har fået deres officielle navn: Miyawaki-skov. Det Grønne Nabofællesskab i Jelling har rejst penge til en 300 kvadratmeter stor skov. Der er også Miyawaki-skove på vej i bl.a. Middelfart og Frederikssund. Organisationen 2030skov arbejder med lokale fællesskaber, skoler og virksomheder om at plante miniskove.
Hold øje med steder i jeres lokalområde, hvor man måske kunne plante en skov. Det involverer typisk, at man taler med lokale jordejere, der har oplagte steder. Det kan være vandværker eller spildevandsanlæg. Mange virksomheder og skoler har også store græsområder, der er oplagte miniskovslokationer.
Hvis du har en have, som allerede har et kvashegn, er en vild have eller på anden måde har initiativer, der gør haven mere klimavenlig eller øger biodiversiteten, så inviter folk ind og fortæl om dine projekter.
Det kan være en god måde at starte samtalen om, hvordan vi bruger vores haver og hvor folk kan lade sig inspirere af hinandens kreative idéer. Der er også gode muligheder for handling i fællesskab, enten ved at udveksle kvas til at bygge kvashegn, planlægge fælles arbejdsdage, bytte frø fra haven eller at dele værktøj i stedet for at købe sit eget.
Tjek bl.a. Praktisk Økologis netværk Mere Liv i Haven ud for inspiration.
Kontakt Simon for mere info:
Forbrug af tøj og ting
Vores forbrug af ting og tøj hænger tæt sammen med de fællesskaber vi er en del af til hverdag, hvor vi hele tiden spejler og inspirerer hinanden – hvad er forbundet med det gode liv? Lærer vi hinanden, at det er fyldt med nye ting, eller med genbrugsfund, eller med glæden ved at kunne reparere, når noget er gået i stykker?
At ændre på fælles værdier om, hvordan det gode liv ser ud, er ikke noget man lige gør alene, eller på en enkelt dag. Klimahandledagen er en anledning til at mødes med gode venner, naboer eller på arbejdspladsen, og starte en samtale om det, og finde ud af, hvad man kan gøre sammen.
Derfor giver det mening
Produktionen af alle ting har et CO2-aftryk. Jo mindre nyt vi køber - i staten, på arbejdspladsen eller i fodboldklubben, jo mindre CO2 udleder vi. Danskernes forbrug af ting og tøj løber op, når vi ser på hele samfundets forbrug. Så længe vi beholder ideen om, at nye ting er bedre end gamle – at gaver til hinanden skal være nye for at være gode, at en ny virksomhed også betyder nye møbler kommer udledningerne til at være høje.
Ifølge CONCITOs opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger i denne rapport udleder hver dansker i gennemsnit 13 tons CO2e årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.
CONCITO, Danmarks Grønne Tænketank.
Inspiration til handlinger
Brug Klimahandledagen til at samle en gruppe venner, dem fra sportsklubben, strikkeklubben eller naboerne på vejen om at udfordre hinanden på, hvordan vi forbruger tøj.
Vil I forpligte hinanden på kun at købe genbrugstøj i 2025 eller helt at holde købestop? Eller vil I mødes og hjælpe hinanden med at reparere jeres yndlingstøj, sy noget fra gemmerne om eller holde en byttedag? Der er mange måder at få mere ud af vores klædeskab, og Klimahandledagen er en oplagt anledning til at finde netop jeres!
Find masser af inspiration til udfordringen i Facebook-gruppen Minimalisme og Købestop, og se indslaget fra TV2 på sidste Klimahandledag, hvor Jane fortæller om initiativet #KramKlædeskabet.
Brug Klimahandledagen til at samle en flok til en affaldsindsamling i dit lokalområde: dine naboer, din familie, andelsforeningen, dine kollegaer eller fodboldklubben.
Du kan selv arrangere det eller registrere dig hos Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling, og få tilsendt de materialer der skal bruges her:
Har du noget der er gået i stykker? Din varmeste trøje, dit vækkeur, din ynglingskop? Måske har du selv færdigederne, og kan invitere andre til en reparations-aften og en samtale om, hvordan vi forlænger levetiden på vores ting.
Du kan også opsøge din lokale Repaircafé og få hjælp der – eller bruge anledningen til at finde ud af, hvordan du selv kan være med til at starte en repair cafe i dit lokalområde!
Etablér låne og deleordninger i nabolaget, i boligkareen eller på gaden – enten med en fast placering eller flydende mellem husstandene. Ofte har vi hver især en masse værktøj, som har nogle specifikke formål og derfor anvendes sjældent. En deleordning med dine naboer er en fordelagtig måde at købe mindre pr. husstand og er desuden også smart for pengepungen.
Find nogle interesserede i nabolaget og skab en platform for at dele værktøj og andre ting, som f.eks. ladcykler, møbler mm. Måske har I allerede et smart sted at kommunikere om disse ting? Overvej hvad I hver især kan tilbyde og tænk evt. over om det skal opbevares et fælles sted eller om det går på skift mellem husstandene.
Byt tøj og ting i stedet for at smide dem væk på regelmæssige byttemarkeder i lokale medborgerhuse, haller eller lignende. Der er adskillige løbende byttemarkeder rundt omkring i Danmark. Det ældste er på Østerbro i København, på Borgervænget Genbrugsstation hver søndag. Du kan finde en oversigt over byttemarkeder i hele landet – og tilmelde dit eget – her.
Find et sted, hvor byttemarkedet kan være. Det kan være et bibliotek, et medborgerhus, en sportshal eller bare en park, hvis sæsonen er til det. Aftal en dato og annoncér markedet på Facebook, hæng sedler op rundt omkring i området og sig det videre til omgangskredsen.
Konceptet er simpelt: Folk kommer med det, de ikke bruger mere, sætter det på borde eller bare på gulvet, og så tager de det, de har brug for.
Kontakt Signe for mere info:
Vores transport
Generelt er din egen rugbrødsmotor bedre for klimaet end den mekaniske, og el er bedre end benzin og diesel. Samtidig gælder også, at jo flere I er i bilen, jo bedre. Af samme årsag er offentlig transport altid at foretrække over samme antal mennesker i hver sin bil.
Brug Klimahandledagen som anledning til at snakke med dine naboer for at se, om I skal samme vej på arbejde eller til skole. Inviter dem over til en grøn fællesmiddag eller helt almindelig kop kaffe, og se om andre er friske på at prøve det i en uges tid eller måske bare på tirsdage, hvor I har samme mødetider?
Derfor giver det mening
Transport er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, og personbiler udgør den største kilde til udledninger indenfor transportsektoren. At skabe nye transportvaner kan altså have en stor effekt, især hvis det gøres i fællesskab, så I sammen kan se hvor meget I får reduceret. CONCITO’s rapport om Danmarks forbrugsudledninger viser at 24% er indenfor transportområdet.
Har man en benzinbil, udleder man i gennemsnit to tons CO2 om året bare med den. Mange tog og busser kører efterhånden på el, hvor man altså har en helt minimal udledning.
Søren Have, Programchef hos CONCITO, Danmarks Grønne Tænketank.
Inspiration til handlinger
Omkring større byer giver det ofte mest mening at benytte offentlig transport eller tage cyklen. Men i mange tilfælde er offentlig transport eller en cykeltur ikke tilstrækkeligt. Enten på grund af afstanden eller af andre årsager. Derfor giver det god mening, at man i fællesskab opretter delebilsordninger – eller går sammen om at melde sig til eksisterende ordninger.
Er man nødt til at tage bilen på f.eks. arbejde, giver det god mening at fylde de biler op, der skal på vejen. Og det giver endnu bedre mening at fylde en elektrisk bil op, som man eventuelt kan investere i sammen.
Har du naboer, der hver dag kører I samme retning som dig? Eller kollegaer der bor i samme område? Tag kontakt til dem, og spørg, om de ikke kunne have lyst til at teste en samkørselsordning. Det behøver ikke nødvendigvis at være alle dage, I kan starte med at prøve det af et par gange om ugen.
Gå sammen med dine kollegaer eller dine venner om at forpligte hinanden på at undvære bilen på udvalgte dage i ugen. I kunne starte med en eller to dage om ugen for at opstarte nye vaner, og samtidig udregne hvor mange kilometer, CO2 og penge I har sparet fra bilen.
Vores rejsevaner kan være svære at ændre, og idéen om at droppe flyturen kan virke besværlig, da den både er billig og hurtig, men fylder samtidig en stor del af danskernes gennemsnitlige udledning. Der er dog mange steder at starte, for at gøre rejsen mere klimavenlig.
Du kan enten holde ferien hjemme i Danmark eller du kan rejse med tog, eller en fyldt bil, til udlandet. Hvis du flyver, så kan du vælge direkte afgange, og rejse på længere men færre ture. Du kan også vælge grønne hoteller når du er ude at rejse.
Prøv at lave nogle aftaler med venner eller familie om at undgå flyture i et år, og i den sammenhæng kan i udveksle erfaringer om hvordan man ellers kan rejse rundt. Se Samvirkes 10 gode råd om klimavenlig turisme herunder, og se hvor du selv vil starte:
Energi og ressourcer
Gå sammen om at investere i grønne energiløsninger. En fælles investering i en vindmølle, centrale varmepumper eller en stor solcelleløsning, er både billigere for den enkelte husstands økonomi og elnettet. Fjernvarme og varmepumper er f.eks. bedre end olie- og naturgas. Den store ting du kan gøre på Klimahandledagen er, at starte diskussionen om at få fjernvarme til dit område, hvis ikke det allerede er planlagt. Overvej også hvilke materialer og ressourcer du bruger til hverdag og hvor mange, både i hjemmet, på arbejdspladsen og andre steder hvor der købes ind.
Kontakt dit forsyningsselskab så i sammen kan blive klogere på, hvordan I kan gøre for energiforsyningen i området. Flere steder er der allerede planer om udrulningen af fjernvarme, men mange landsbysamfund må selv tage initiativ til at skabe et fællesskab omkring energiforsyningen.
Derfor giver det mening
Energi og varme er tilsammen den absolut største synder, når det kommer til udledningen af CO2, både i det store regnskab og i din husstands. Mange husstande varmes stadig op af olie- og gasfyr, mens strømmen i stor udstrækning kommer fra fossile energikilder. Men det kan være dyrt at investere i nye, grønne energikilder, når man er alene. Derfor kan små byer, nabofællesskaber og kommuner gå sammen om at etablere en vindmølle, en solcellepark eller mindre fjernvarmeanlæg med store varmepumper, der kører på grøn energi. Går man sammen kan man også hjælpe hinanden med at energieffektivisere bygninger – både private og fælles. Der kan spares meget strøm og på sigt penge ved at efterisolere bygninger, installere energieffektive vinduer og udskifte energislugende maskiner, som hårde hvidevarer og gamle fyr.
Inspiration til handlinger
Et godt sted at begynde er at høre dine naboer, om de også er interessede i at skifte til grøn energi. Er i en god gruppe, så tag i fællesskab kontakt til en af de organisationer, der tilbyder at hjælpe med at etablere energifællesskaber og købe andele i vindmøller.
Hvis etablering af vindmølle- og solcelleanlæg virker uoverkommeligt, så start med at gå sammen om at skifte til et elselskab, der leverer grøn strøm. I kan også gå sammen om at skifte olie- og gasfyrene ud og få en mængderabat i foreningen.
Klimahandledagen kan bruges som en anledning til at mødes om disse snakke og overvejelser, hvor I kan ende dagen med at lave en aftale, evt. kombineret med en grøn middag.
Inspiration til arbejdspladser
Spar på benzinen med samkørsel, cykelfremme, hjemmearbejde eller elbiler.
Reduktion
Arrangér samkørsel via ordninger, der gør det muligt for interesserede at koordinere kørsel – gå eventuelt sammen med naboarbejdspladser, så lift-mulighederne bliver flere.
Skab økonomiske incitamenter (f.eks. mulighed for at ’stemple ind’ fra bagsædet eller betaling for parkering, hvor det er relevant) og attraktive p-pladser for samkørende.
Øg og forbedr mulighederne og incitamenterne for hjemmearbejde og online deltagelse ved møder, konference og lignende.
Ændring
Forkæl cyklisterne ved at forbedre cykelforholdene (fx tilbyd firmacykler, gratis servicetjek, indkøb af cykelhjelme mv.).
Gør det lettere at vælge kollektiv transport ved at tilbyde rabat på pendler-kort, øge fleksibilitet i mødetider, afsætte ekstra tid til transport mv.
Erstat flyrejser i Europa med tog hvor det er muligt og opkræv f.eks. en intern CO2-afgift, som koster den enkelte afdeling, men hvis indtægt fordeles ligeligt.
OptimerING
Udskift arbejdspladsens fossile køretøjer med eldrevne, f.eks. en gas-gaffeltruck til en eltruck.
Tilbyd hjælp til ansatte, som er afhængige af en privatbil til at udskifte fossilbiler med elbiler f.eks. via intern CO2-afgift.
Opstil ladestandere eller parkeringspladser forbeholdt elbiler.
Så meget kan det rykke
Hvis du finder én at køre sammen med til arbejde, kan i næsten halvere jeres klimaaftryk fra transporten. Hvis hver fjerde der pendler i personbil i Danmark gjorde det samme, svarer det til en årlig reduktion på næsten en halv million tons CO2 (2019-tal).
Spis mere plantebaseret og sundere med en menu, der passer til fællesskabet.
Reduktion
Reducer madspild ved at servere mindre portionsstørrelser i kantinen, bruge mindre tallerkner og lade ansatte tage overskydende mad med hjem.
Aflever overskudsmad til sociale væresteder (kræver godkendelse) eller få en aftale med Fødevarebanken.
Ændring
Skift rødt kød (okse, lam osv.) ud med gris, fjerkræ eller bløddyr (muslinger, østers osv.).
Spis plantebaseret mad frem for animalske produkter - udskift f.eks. smør til et plantebaseret smørprodukt.
Følg sæsonerne og basér jeres måltider på madvarer, der passer til årstiden (køb f.eks. ikke blåbær om vinteren).
Optimering
Opkvalificer køkkenpersonalet ved at sende dem på kurser og efteruddannelse, der har fokus på grønnere mad og mindre madspild.
Vælg restauranter og caféer med grønne alternativer, når i spiser ude.
Inspirer kollegerne til mere grøn mad derhjemme, ved at afholde grønne madlavningsevents og oplyse om grøn madlavning.
Så meget kan det rykke
Vi danskere har et af verdens største klimaaftryk pr. person forbundet med den mad, vi spiser. En gennemsnitlig dansker spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer, som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end det europæiske gennemsnit. Der er derfor store reduktioner at hente ved at spise sundere og mere grønt. Blot ved at følge de officielle kostråd kan en gennemsnitlig dansker næsten halvere klimaaftrykket fra sin kost - uden at spise hverken flere eller færre kalorier, men derimod forbedre sin sundhed.
Brug færre og grønnere materialer, maskiner og services.
Reduktion
Genanvend materialer, elektronik og udstyr i så stort omfang som muligt.
Reparér værktøj og maskiner i stedet for at skifte dem ud (medmindre det er gamle energitunge maskiner).
Reparér ødelagte ting og sager i stedet for at købe nyt.
Ændring
Skift til leverandører og udbydere med en god klimaprofil.
Skift til mere bæredygtige varer og tjenesteydelser.
Skift f.eks. til varer, der har længere levetid og skift væk fra varer, der er produceret med tydeligt klimaskadelige processer.
Lej eller lån det inventar og udstyr i bruger sjældent – i stedet for at købe og eje det.
Optimering
Udarbejd en fælles, grøn indkøbsstrategi.
Gå i dialog med jeres leverandører om at reducere klimaaftrykket fra hele værdikæden - brug evt. Supplier Engagement Framework.
Stil krav til nuværende producenter og leverandører om bæredygtig produktion såsom klimaaftryk, holdbarhed, reperationsvenlighed mv.
Gå efter lokale eller bæredygtige producenter, samt grønne mærker og certifikater, som EU-blomsten og svanemærket.
Så meget kan det rykke
Det sparer atmosfæren for omkring to tons CO2, når der spares en kubikmeter beton eller stål. For hver mursten, der genanvendes spares der et halvt kilo CO2. Ved at undgå plastikprodukter eller benytte genanvendt plastik i produktionen, kan I være med til at bremse den nuværende vækst i den globale plastikproduktion, der hvis den fortsætter vil betyde at plastikindustrien i 2050 udgør 15% af det totale olieforbrug på globalt plan, hvilket svarer til 20% af det årlige globale CO2-budget.
Sænk energiforbruget, skift til grønne alternativer eller optimér.
Reduktion
Stop unødvendigt energiforbrug: sluk eller sæt timer på energiforbrugende udstyr så bl.a. produktionsmaskiner, printere og kaffemaskiner ikke står tændt uden for arbejdstid.
Spar på elforbruget: udnyt dagslys og reguler lyset automatisk ved hjælp af bevægelses- og dagslyscensorer.
Skru ned for rumtemperaturen (en temperaturnedsættelse på blot 1 grad kan medføre en energibesparelse på ca. 5 %).
Ændring
Udskift olie- eller naturgasfyr med fjernvarme eller varmepumpe.
Skift cloud-leverandør til en, der anvender grøn energi og har en bæredygtighedspolitik.
Installér el- og varmeproduktion på bygningen i form af solceller (el) og solfangere (vand), hvis I har et velegnet tag eller vindmøller, hvis i har mulighed for det.
Optimering
Få foretaget en energimærkning, hvis I ikke har en.
Udnyt potentialet i jeres overskudsvarme.
Energioptimér jeres bygninger gennem bedre isolering, nye tætningslister, energisparevinduer.
Indgå en “Power Purchase Agreement” som er en aftale mellem virksomhed og udviklere om at levere grøn strøm på lange kontrakter.
Så meget kan det rykke
Installation af solceller på taget kan levere strøm til den daglige drift og bidrage til besparelser på elregningen. Overvågning af energiforbruget til el, varme og vand i realtid kan afsløre unødigt forbrug, som ikke umiddelbart er synligt, og kombineret med vejrdata, kan det spare 15-30 % af energiforbruget. Ved at flytte virksomhedens IT-programmer og data fra et lokalt datacenter til at opbevare dem i grønne cloud-løsninger, kan I reducere klimaaftrykket fra jeres dataforbrug med op til 93 %.
Gør materialer og maskiner klar til genbrug eller genanvendelse hos jer eller hos andre.
Reduktion
Reducér jeres teknik-spild (maskiner, computere og lign.) ved at indføre reperationsdage, hvor i sammen gennemgår alt udstyr, der er gået i stykker.
Reducér jeres affald ved at gå væk fra produkter, som kun bruges én gang. I kan f.eks. udskifte engangsservice, papkrus og papirhåndklæder med genanvendelige alternativer.
Ændring
Opsæt en kompostspand tæt på cafeteriet, som køkkenet kan anvende til madaffald eller send jeres madaffald til et lokalt biogasanlæg.
Opstil affaldsstationer, hvor I let og overskueligt kan sortere og komme af med de forskellige affaldstyper.
Sørg for, at der er nok affaldsstationer både inde og ude, og at de er til at få øje på.
optimering
Brug jeres affald på nye måder eller så andre kan få gavn af det f.eks. ved at sælge det, bytte det væk eller give det til velgørenhed, hvis det er egnet.
Øg genanvendelsen af kasserede produkter ved at ændre på sammensætningen af materialer i produkterne, f.eks. i forbindelse med produktdesign eller indkøb.
Tilmeld arbejdspladsen til Affaldsregistret
Så meget kan det rykke
En bedre affaldssortering bidrager til en højere genanvendelse, som gør en forskel for klimaet, fordi mere genanvendelse betyder mindre forbrænding og er samtidig med til at mindske forbruget af naturens ressourcer. Begge dele fører til en reduceret CO2-udledning. F.eks. udleder produktionen af 1 kg ny plast 2,35 kg CO2, mens 1 kg genanvendt plast kun udleder 0,16 kg CO2. Der er også store klimaeffekter ved at genbruge og forlænge levetiden. Klimaeffekten ved at give en vaskemaskine nyt liv er f.eks. det dobbelte i forhold til, hvis den genanvendes til nye produkter.
Skab produkter, der har lavt klimaaftryk i brug, når de forarbejdes eller lever videre.
Reduktion
Forlæng jeres produkters levetid f.eks. ved at gøre dem lette at adskille og samle, samt at vedligeholde og reparere – eller ved at udvikle dem med henblik på, at brugerne har lyst til at have dem i længere tid.
Ændring
Gennemgå jeres produktkatalog og overvej om de klimabelastende varer og tjenester kan udskiftes med mere klimavenlige, så i kan sælge til mere bæredygtige brancher.
Optimering
Overvej om i kan optimere jeres produkter, så de er mere klimavenlige i brug.
Skab nye produkter, der hjælper andre til at reducere deres klimaaftryk.
Så meget kan det rykke
Virksomheder og danske forskningsinstitutioner har i samarbejde fordoblet den danske vindkapacitet fra 2009 til 2021, så den totale kapacitet til at producere strøm fra vindmøller i Danmark nu overstiger 6900 MW. Forlænget levetid af elektronikprodukter kan være med til at reducere de store mængder elektronikaffald, der for hvert ton affald belaster klimaet med to ton CO2.
Flyt pensionsmidler og virksomhedens pengereserver, så de fremmer grøn omstilling.
Reduktion
Fjern investeringer fra klimabelastende brancher som kul-, olie- og gasindustri.
Ændring
Skift jeres fælles pensionsordning til en grøn løsning.
Gør virksomhedens investeringer grønne.
Invester i udvikling af grøn energi, som ikke er direkte tilsluttet jeres virksomhed, men som føder ind i det sammenhængende energisystem; f.eks. via anparter i større solcelle- eller vindmølleanlæg i Danmark.
Optimering
Tilbyd medarbejdere gratis klimarådgivning ifm. boligkøb eller renovering af egen bolig
Undersøg mulighederne for at få finansiering til jeres grønne initiativer fx. investeringstilskud til grøn cirkulær omstilling, støtte til energieffektiviseringer via Erhvervspuljen eller andre nationale og EU-støtteordninger mv.
Så meget kan det rykke
Hvis pensionsopsparingen investeres klimaansvarligt, kan det have 21 gange så stor klimaeffekt, som hvis du både skifter din energiforsyning til vedvarende energi, altid rejser med tog frem for fly og omlægger til en vegetarisk diæt. Tilsammen forvalter de danske pensionsselskaber 4.600 milliarder kroner, så her er der mulighed for store strukturelle ændringer, hovedsageligt inden for energisektoren, hvor investeringer kan rykkes fra fossil til vedvarende energi.
Tøjproducent plantede træer sammen med skoleelever
”Klimahandledagen en oplagt mulighed for at gøre noget mærkbart og inspirere andre. Vi havde et rigtig godt og tæt samarbejde med skolelederen fra den lokale skole, og den lokale gartner, som medbragte planterne og fik hjælp af eleverne til at sætte dem i jorden.” – Morten Dilling, direktør i DILLING.
Derudover indgik tøjproducenten også et samarbejde med Mødrehjælpen, for at opfordre til mere genbrug. Helt konkret har DILLING lavet en ”Stop tøjspild” kategori på deres hjemmeside, hvor der kan købes tøj med mindre produktionsfejl, samt en reparationsside, så folk nemmere kan fixe deres uldtøj og forlænge levetiden.
”Vi håber på at deltage igen næste gang, fordi det er vigtigt at sætte fokus på, at vores klima er presset – og at vi kan skabe forandring i fællesskab. Eleverne, der havde fingrene i mulden hos os den dag, har givet udtryk for, at det var en meget inspirerende dag fuld af læring, og vi blev omvendt mindet om, hvor vigtigt klimahandling er ift. at skabe en grønnere fremtid for kommende generationer.”
Ofte stillede spørgsmål
Det korte svar er, for at give alle danskere en anledning til at handle for klimaet. Undersøgelser viser, at danskerne selv er klar til at gå i gang, og de er klar på handling fra politikere og virksomheder, men at mange har svært ved at se, hvad de selv kan gøre. Og om det overhovedet nytter. Spørger man forskerne, er de ikke i tvivl: Ifølge CONCITO skal vi have halveret udledninger, som kommer fra vores eget forbrug af ting, som f.eks. mad, tøj og energi inden 2030.
Missionen er derfor at få en national samtale i gang om, hvad der skal til for at skabe et klimavenligt samfund, så vi sammen kan træffe de vanskelige valg omkring det gode liv anno 2025 - som forbrugere, kollegaer, virksomhedsejere, politikere, forældre osv.
Den grønne omstilling handler om vores allesammens hverdag. Klimahandledagen er en anledning til, at vi selv er med til at ændre den i en grønnere retning, sammen med de mennesker vores hverdag i forvejen består af. Hvordan ser et grønt villakvarter ud? Hvordan holder man den bedste konfirmationsfest, som ovenikøbet også er klimavenlig? Kan vi gøre vores strikkeklub klimaneutral? Du kan læse mere her
Vaner smitter. Vi mennesker bliver inspireret af hinanden. Noget kan komme på mode, så alle snakker om en ny måde at gøre tingene på. Derfor nytter handlinger i fællesskab også. Hvis vi går sammen med dem, som vores hverdag i forvejen er fuld af, og beslutter os for sammen at gøre noget – starte en repaircafé op på det lokale bibliotek eller holde hinanden op på, at vi det næste halve år altid vil forsøge at reparere eller bytte det vi har, og ikke købe noget nyt - så skubber det også til hele samfundets opfattelser af, hvad der er godt og skidt. Vi skaber nye vaner, sammen.
Når vi gør det, så snakker vi også om en ny måde at indrette vores fælles hverdag på - hvor man f.eks. forsøger at hjælpe hinanden med bukserne som revnede eller brødristeren, som stoppede med at fungere. Dermed bliver din klimahandling til en fælles handling, og med den kan I sammen være med til at skubbe os alle sammen mod en mere bæredygtig hverdag.
Kontant målt med udledninger skal vi have halveret dem som kommer fra vores forbrug inden 2030. Og det kræver at alle danskere – fra landspolitikerne til badmintonklubben, fra skolebestyrelsen til strikkeklubben – starter en samtale om, hvordan den bæredygtige hverdag skal se ud i fremtiden.
Klimahandledagen er en årlig begivenhed. I 2025 afholdes Klimahandledagen for tredje gang d. 24. april 2025. I 2024 blev dagen afholdt d. 25. april, og den første gang dagen blev afholdt var d. 27. april i 2023, og det er planen at vi hvert år markerer dagen om torsdagen i uge 17.
Grønne Nabofællesskaber har taget initiativ til Klimahandledagen, men dagen er for alle danskere, som vil gå sammen og gøre noget for klimaet. Grønne Nabofællesskaber er et fællesskab, som hele året hjælper danskere med at finde hinanden og sammen gøre deres hverdag mere klimavenlig.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver dages måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Klimahandledagen er en del af 70i30-projektet, som er finansieret af VILLUM FONDEN, VELUX FONDEN og KR Foundation, og har CONCITO som videnspartner.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og vi har brug for dig.
3 trin til at komme i gang:
1. Start med at invitere dine kollegaer, havenørderne i grundejerforeningen eller dem, som du gerne vil gøre noget sammen med for klimaet til en snak.
2. Over video-kald eller din vens spisebord tager I snakken om, hvad I har lyst til at lave sammen. Hvad er jeres interesser? Hvad er I gode til, hver især? Og hvad har klimaet brug for, hvis I skal gøre noget som rykker i det store billede. Se mere under Inspiration for ideer til, hvad I kunne gå sammen og gøre.
3. Sæt jer et mål. Måske I vil være vegetar før kl. 18 i en uge og se, hvordan det går? Eller udfordre hinanden til ikke at købe nyt i en uge? Måske I vil forsøge at lave grundejerforeningens fællesareal til en grøn oase, og bruge Klimahandledagen som anledning til at få alle naboerne engageret i at plante træer og hjemmehørende planter? Uanset hvad I ender på, så husk, at det skal være sjovt!
Hvis du ikke allerede har gjort det, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så involverer vi dig i arbejdet med at få folk engageret og deler tips og værktøjer til, hvordan du selv kan komme i gang.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og dermed også jeres.
Alle landets organisationer og foreninger kan bruge dagen som en anledning til at inddrage medlemmer og kollegaer i den klimahandling, som giver mening for jer. Måske I allerede har i strategien, at I skal videre med jeres klimaplaner? Måske I har et event på tegnebrættet, men ingen dato? Brug Klimahandledagen som en anledning til at engagere folk i jeres fællesskab på et tidspunkt, hvor en større kreds af interessenter går sammen om at skabe opmærksomhed på klimaet, og det vi kan i fællesskab.
Klimahandledagen tilbyder samtidig også en værktøjskasse for alle, som skal mobilisere og engagere andre i klimahandlinger. Står jeres organisation eller forening overfor forandringer i forbindelse med implementeringen af klimaplaner, så er Klimahandledagen en mulighed for jer til at få engageret egne ildsjæle og gøre brug af værktøjerne til at komme i gang.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver deres måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Skriv til info@klimahandledag.dk hvis I vil høre mere.
